Translanguaging.dk

bendixole@gmail.com * 22570159

Oversættelser fremmer forståelsen

Brug af arabisk-dansk ordbog i dansk som andetsprog

Wau, at læse Hélot lige efter at have afleveret min BA1 om translanguaging med titlen ”Styrker oversættelser dansk som andetsprog” blev både et deja vu, men også til endnu mere inspiration for mit vikararbejde på AOF Job og dansk-sprogskolen i Ribe.

Her har jeg i den forløbne uge brugt en bilingual book – ”Visuel ordbog” i et forsøg på at aktivere en gruppe på 5 kvinder fra Syrien, hvoraf de tre er uden skriftsprog. Og det midt i en klasse med 10 andre med forskellige nationaliteter, der samtidig kræver undervisning i dansk som andetsprog.

Mit lille projekt fra sidste uge med fem arabiske stemmer var mit første forsøg ud i, at anvende en dobbeltsproget bog – her på arabisk - dansk. Mens hovedparten af kursisterne arbejdede selvstændigt med deres projekter kunne jeg afprøve den visuelle ordbog hos de fem arabiske stemmer i klassen.

Visuel ordbog
Det har været en meget svær opgave at skulle undervise vore tre ny ankomne syriske kvinder uden et skriftsprog. De har måttet øve sig i det danske alfabetet og skrive bogstaverne, bogstavkombinationer og senest hele ord i et lille hæfte med billeder og tilhørende tekster. De har set både trætte og triste ud ved hele situationen med et fremmedsprog i en fremmed kultur. Da jeg så fandt ordbogen i en genbrugsbutik, tænkte jeg at den måske kunne bidrage til kvindernes sprogindlæring.

Jeg introducerede torsdag den 27. februar ”Visuel ordbog” på dansk – arabisk for de fem kursister fra Syrien og bad dem om at sætte sig på hver side af et bord. De tre uden skriftsprog på den ene side og de to kvinder med et skriftsprog og et begyndende ordforråd på dansk – så de tre kvinder kunne se og høre de to udtale ordene.

De to fik så ”hjælpelærerrollen” og opgaven med at pege ord ud og samtidig udtale dem – først på arabisk og dernæst på dansk. For første gang oplevede jeg de tre kvinder uden skriftsprog pludre, grine og lyse op. De ville gerne gentage de danske ord for tal på siden med tal fra 1 til 1.000.000. De fik også hurtigt fat i at tallet 10.000 låner fra 10-tallet og at 100.000 af hundredetallet. Det var en A-ha-oplevelse kunne jeg observere, fordi de nu kunne se et logisk mønster i tallenes opbygning/udseende.

De fem fra Syrien deltog i den fælles undervisning senere på dagen med afsæt i historien om ”Noa og arken”, hvor kursisterne oversatte via modersmål eller et andetsprog og læste historien op på dansk for hinanden. Her var oversættelserne på portugisisk, ukrainsk, engelsk, vietnamesisk, arabisk og russisk til dansk som andetsprog.

De to ”hjælpelærere” gennemgik siderne med farver, former, årstider og ”Menneskene”, hvor de udpeger far, mor og børn. Så var der lejlighed til at spørge ind til deres børn og deres navne samt alder. Denne træning giver dem sammenhæng mellem deres eget sprog og det danske: ordgenkendelse, betydning og udtale. Kort sagt lykkedes det at skabe Vygotsky´s zonen for nærmeste udvikling (DaryaiHansen2018:69).

Senere på dagen havde jeg selv tid til at være lærer ved bordet med de tre kvinder og aflaste de to ”hjælpelærere”, der i stedet kunne arbejde med deres egne projekter. Her valgte jeg hhv. siden ”I dagligstuen” og ”Spisetid” (et køkken), hvor jeg pegede elementer som stol, sofa, vaskemaskine osv. ud for dem og sagde ordene på dansk, som de så skulle gentage.

De var meget nysgerrige på forskellene mellem de enkelte møbler og husholdsmaskiner/hvidevarer mellem en vaskemaskine og en opvaskemaskine. Fx hedder en del af de nyere elektroniske devices som vi omgiver os med det samme på arabisk som på dansk, hvilket også hjælper dem med ikke at føle sig uvidende.

Undervisningsdagen afsluttede jeg med min ordforrådsleg, hvor jeg peger på en ting i lokalet og spørger om, hvad den hedder: bord, stol, stikkontakt, blyantspidser osv. Og for første gang oplevede jeg at de tre kvinder blandede sig i legen og kunne huske flere ting. Den dag gik jeg meget glad hjem!

Udfordringer for de arabiske stemmer
En af udfordringerne for de arabiske stemmer er deres mange dialekter (sociolinguistic varieties) (Helot 2011:51), hvilket gør sig gældende både inden for Syriens grænser, men også mellem arabiske stemmer fra Libanon, Jordan, Kurdistan, Syrien og Irak. Det har en betydning, når de arabiske stemmer skal forhandle hypoteser om regler for det danske sprog på plads indbyrdes, hvor kursister der kan forhandle indbyrdes på engelsk eller ukrainsk hurtigere når et resultat. Desuden er der jo det med det latinske og det arabiske alfabet + at vi stort set som engelsk har et S-V-O (subjekt-verbum-objekt) sprog, mens det arabiske sprog ofte har V-S. Så er der lige det med vores 9 vokaler mod visse arabiske dialekters 3 vokaler.

Opsummering
”Visuel ordbog” har karakter af Literacy med flere modaliteter som farver, tegninger, tekster, forskellige skrifttyper og den fysiske, analoge bogform. Opdelingen i temaer, men også i egentlige rum som stue, køkken, hos lægen osv. er i sig selv små fortællinger der foldes ud af beskueren. I gruppearbejdet med ”hjælpelærer” og studerende opstår der en interaktionen dvs. en betydningsforhandling (Daryai-Hansen 201870) - mellem de deltagende, i situationen mellem skole og deres dagligliv uden for skolen, men også mellem forfatteren og beskuere/læsere. Desuden respekteres det arabiske sprog som lige så vigtigt for sprogtilegnelsen: den er her tydeligvis en nødvendig brik for at lære dansk (selv om den arabiske tekst står under den danske).

Mine oplevelser med brugen af en dual book i undervisningen har været langt over forventning og den har ført til et helt nyt tillidsforhold til de tre muslimske kvinder, der ikke længere er bange for at spørge eller vise begejstring, når jeg som mand er tilstede. Det har været en dejlig befriende oplevelse, at se disse kvinder blomstre op på ny.




(C) 2018 Lavet med NemmeHjemmesider.dk

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk